Små æbletærter

Søde små æbletærter der kan laves fra sen sommer til tidlig vinter.

Mørdej:

• 75 g. hvedemel
• 50 g. margarine
• 1/2 – 1 spsk. sukker
• 1/4 æg

Margarine og mel smuldres sammen med fingrene. Sukker og æg blandes i og det æltes forsigtigt sammen. Derefter SKAL den i køleskab i mindst en halv time, så den kan sætte sig.
Når du ruller den ud er det meget vigtigt at du ikke varmer den for meget med dine hænder.
Rul ud, og placer i ca. 8 små tærteforme eller muffin forme. Resterende mørdej kan gemmes i fryseren til en anden gang.

Fyld:
1 stort æble eller 2 små
• 1 tsk. flydende honning pr. tærte
• lidt kanel

Skær æblet i små tynde stykker, og fordel dem i tærterne. Hæld honning over og drys med kanel. Du behøver intet sukker, det bliver rigeligt sødt.
De bages i små 20 min. (hold øje!) ved 180 grader.

image

image

Her har jeg pyntet mine med små dråber – total regnvejrshygge 🙂

Reklamer

Rabarberkompot

image

Det skal du bruge til 1 dl:
• 2 dl rabarber
• 1 stang vanille
• 3 spsk rørsukker
Vak rabarberne og skær top og bund væk. Skær dem ud i ca. 3 cm lange stykker. Skrab kornene ud af vanillestangen, og mas det sammen med en kniv og noget af sukkeret. Kog det sammen med resten af sukkeret. Det skal koges i omkring 15 min. eller til det er blevet godt smattet…
Spis det på din morgenmad, aftensmad eller på vafler til dessert!

image

Rugpizzaer med lækkert fyld!

Du skal bruge:

• 6 dl vand
• 50 g gær
• 1 tsk salt
• 1 spsk olie
• 600 g rugmel

Opløs gæren i vandet. Hæld salt og olie i. Rør til sidst melet i, og ælt med rug- eller hvedemel. Lad dejen hæve 30 min.

Så skal du bruge:
• flåede tomater
• skinke
• ananas på dåse
• squash
• krydderier (oregano, rosmarin)

Blend de flåede tomater med nogle krydderier. Skær skinke og squash i stykker, og hæld saften fra ananaserne.

Rul dejen ud til små cirkler der er 10-15 cm i diameter. Hæld tomaten på, og fordel resten af fyldet som du synes (se inspiration på billedet nedenfor).

Velegnede til madpakken, eller en almindelig frokost.

image

Hverdagsmad – frikadeller

En lille opskrift på nem og hurtig hverdagsmad. Det hele kan laves uden mælk, med soyayoughurt, og rismælk.
image

Frikadeller:
Ingredienser:
•500 g hakket kød – kan være svinekød, oksekød eller blandet
•2 æg
•1 dl rugmel eller havregryn
•1 tsk salt
•peber
•Der kan kommes revet gulerod eller andre rodfrugter i

Krydres efter smag med:
•sennep
•oregano
•revet citronskal
•kapers

kun fantasien sætter grænser 🙂

Hvidkål m. Youghurt og oliven:
Ingredienser:
•1 lille hvidkål
•1 spsk salt
•2 spsk citronsaft
•2 dl youghurt
•1/2 bdt Bredbladet persille
•50 g sorte oliven
•Peber

Tilberedningsmetode:
Fjern de grove yderblade på hvidkålshovedet, skær det i både og skær stokken af. Snit kålen fint, kom den i en skål og vend den med salt og citronsaft. Bland den med yoghurt, hakket persille og oliven skåret i kvarte. Smag salaten til med peber.

Broccoli:
Ingredienser:
•1 broccoli
•salt

Frokost-salat

Lidt af det, og lidt af det og…. vupti & nam…

Vask og snit ½ salathoved, ½ agurk, og 3 tomater. Skær 4 tykke skiver kogt skinke i stykker, og put det hele i en skål, eller på 2 tallerkener. Overhæld med balsamico eddikke, Herbamare salt, pebber og limesaft. Tag 1 dåse tun og blend det i en stavblender med lidt mayonaise Tadaaaaah

Sommer! 133

Kylling med tomat under skindet

Ahva? tænker du sikkert. Men det er ikke så mærkeligt som det lyder. Det smager helt vildt godt, og er forresten også ret sjovt at lave.

  • 1 hel kylling
  • ½ dl akaciehonning
  • ½ dl tomatpure
  • 2 tsk chiliflager
  • ½ tsk stødt kanel
  • 1 tsk pulveriseret spidskommen
  • 1 tsk fishsauce
  • 1 tsk pulveriseret stjerneanis
  • 1 tsk gurkemeje
  • Salt
  • Pepper

Alt (undtagen kyllingen) røres sammen, og sættes til side mens du forsigtigt løsner kyllingens skind(Start ved halsen, og så ned langs brystet). Smør blandingen godt ind under skindet, og put evt. også

  • Økologiske citronskiver
  • Modne tomatbåde

ind under skindet. Bag kyllingen i 45 min., i et ildfast fad. Imens kan du koge

  • 1 blomkålshoved

i en lille gryde i 10 min. Steg også

  • 3 æbler i både

på en pande. Når kyllingen er færdig fordeler du blomkålen og æblebådene rundt om den.

Kylling med tomat under skindet

Pumpkin pie

016

Super lækker pumpkin pie! Helt klart en af mine yndingskager (den konkurrerer side om side med “Tarte tatin”……)

Bland 2½ dl mel og 2 spsk sukker. Smuldr 100 g smør/margarine i. Ælt dejen fast og glat, og lad den stå koldt lidt tid.

Rul dejen ud, og fordel den i en tærteform, den kan være lidt svær at få i;-) Forbag bunden i 10-15 min. ved 180 grader.

Lav eller køb en græskar pure. Der skal bruges 4 dl. Tilsæt 2 dl sukker lidt efter lidt. Pisk, og tilsæt 1 spsk mel, lidt salt, ½ tsk kanel, ½ tsk ingefær og en 1/4 tsk muskat. Derefter tilsætter du 2 spsk sirup og 1 æg. Hæld denne blanding over dejen.

Bag tærten ved 230 grader (jeg ved det lyder voldsomt) i 10 min., og skru derefter ned til 165 og bag i en halv time.

Smager godt både varm og kold.

Nauttia! (Nyd det på finsk…… tror jeg)

Mor og Evas kødsuppe;-)

Vinter 137

 

Du skal bruge til 2 pers:

  • Olie (til stegning)
  • 250 g hakket kød
  • Bacon (efter smag og behag(anbefaler MEGET))
  • Boullion+½-1 liter vand
  • 1 dåse flåede tomater
  • salt, pepper, oregano etc.

Steg bacon og derefter kød i en gryde. Lad det blive brunt, og kom derefter tomaten i. Kog vandet i en el-kedel, og hæld det over boullionen, og hæld dette over i gryden. Smag til med salt, pepper, oregano, og andre krydderier du godt kan lide.

PS: Denne ret opstod egentlig af: en rest kødsovs, en rest bacon, og 2 meget sultne (og opfindsomme) mennesker……

Nytårsmad

Det er det samme hvert år. Man sidder og tænker i timevis, for at komme på den helt rigtige nytårsmenu.
Her har jeg sat ind hvad vi selv lavede:

Foie gras m. svampe:

Du skal bruge til 4 pers:

  • 180 g foie gras
  • 200 g svampe
  • 1 stor håndfuld blandede bær
  • 4 skiver rugbrød

Skær brødet over, og rist det 10 min. i ovnen.
Tag en pande og rist svampene til de er bløde. Så hælder du bærrene over svampene, men lad være med at røre rundt. Når de har ligget lidt, kan du rode det sammen, og anrette det på en talllerken sammen med brødet og foie grasen.

Oksemørbrad m. parmaskinke:

Du skal bruge :

  • 1,5 kg. oksemørbrad, afpudset
  • 3 pakker serranoskinke (eller parmaskinke)
  • 1 glas færdigkøbt, grøn pesto (eller hjemmelavet)
  • salt, friskkværnet peber
  • smør og olivenolie til stegning

Afpuds mørbraden og del den evt. i 2, hvis den er meget stor og du ikke har en pande den kan være på. Varm smør og olie op på en pande og brun mørbraden godt på ALLE sider, ved høj varme. Tag af og læg i et fad, krydr godt med groft salt og friskkværnet peber. Læg parmaskinke ud på et glat overflade (køkkenbord eller et stort skærebræt), så de overlapper hinanden lidt og så stort, at mørbraden kan pakkes ind i det. Læg mørbraden, smør dem med pesto over det hele og pak den så ind i skinken (hertil kan den forberedes tidligere på dagen). Læg mørbraden i et ovnfast fad og sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter, eller til den er som ønsket, brug evt. stegetermometer.

Kartoffelroulade

Du skal bruge til 4-6 pers:

Kartoffelbund:

  • 1 kg. bagekartofler, skrællet og groftreven
  • 2 æg1 dl piskefløde
  • groft salt, friskkværnet peber

Pesto:

  • 2 store håndfulde bredbladet persille
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl olivenolie
  • groft salt, friskkværnet peber

Kartoffelmos:

  • ½ kg. bagekartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
  • 50 g smør
  • ca. ½ dl mælk
  • groft salt, friskkværnet peber

Bund:

Pisk æg, fløde, salt og friskkværnet peber sammen i en stor skål. Vend de groftrevne kartofler i og vend godt rundt, så de bliver dækket af ægge-/flødeblandingen. Læg bagepapir på en bageplade og fordel kartoffelmassen på en firkant der måler ca. 30 x 35 cm., den skal være ca. ½ cm. tyk. Tryk massen let sammen. Sæt i en 200 grader varm ovn, til den er gyldenbrun, ca. 25-30 minutter. Når den er bagt – og kølet lidt af – vendes den om på et stykke bagepapir, så den grove side vender nedad.

Pesto:

Kom alle ingredienserne i en blender/foodprocessor og kør til det er en glat masse, smag den til.

Kartoffelmos:

Kog kartoflerne uden salt til de er godt møre. Mos dem og rør dem sammen med smør, mælk og pesto. Smag den til og den må endelig IKKE blive for tynd.

Smør mosen på den let afkølede bund og glat den ud, så den er lige høj over det hele. Rul den nu forsigtigt sammen som en roulade, fra den lange side – brug evt. bagepapiret til at hjælpe med at rulle den med. Pak bagepapir – eller film – stramt om rouladen, så den holder sin form og lad den hvile for at sætte sig lidt (hertil kan den laves dagen før). Inden den skal serveres skæres den i ca. 3 cm. tykke skiver, som lægges på bageplade med bagepapir og varmes i ovnen ved 200 grader i ca. 10-15 minutter. Skiverne skal være gennemvarme og let gyldne.

Bønner m. bacon:

Du skal bruge til 4 pers:

  • 1 pakke friske, grønne bønner, nippede
  • bacon i skiver
  • Maldon salt

Nip bønnerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 2-3 minutter. Hæld vandet fra og skyl straks med iskoldt vand, til de er afkølede, så kogningen stopper og farven bevares. Lad dem dryppe godt af. Halver evt. baconskiverne. Lav små bundter af bønner i passende mængde og vikl bacon om på midten, fæstn evt. med tandstikkere. Læg i et ovnfast fad og steg i ovnen ved 200 grader til bacon bliver gyldent, ca. 15 minutter. Drys med lidt Maldon salt og server straks.

Jul og nytår 087

Chokoladefondant m. citrontilbehør

Du skal bruge til 4 pers:

  • 100 g. god mørk chokolade 64%
  • 100 g. smør
  • 50 g. sukker
  • 40 g. mel
  • 100 g. æggeblomme
  • 50 g. æggehvide
  • +lidt neutral olie til at smøre formene med

Chokoladen finthakkes og smeltes med smør og sukker i en skål over vandbad. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt. Melet sigtes ned i chokolade blandingen, rør godt. Tilsæt blommer & hvider & rør godt.

4 stk. muffins forme ca. 6 cm i diameter og ca. 4 cm høje smøres grundigt med neutral olie. Klip strimler af bagepapir. Klip også små cirkler af bagepapir, der passer til bundens størrelse og læg dem i formene.

Dejen fyldes i de smurte og bagepapirsforede forme. De fyldte forme opbevares tildækket i køleskab indtil de skal bages – bag dem endelig først, lige inden de skal serveres – absolut nybagte og stadig lune.

Bages ved 200 grader i 9 – 11 minutter. Bemærk af fondanternes midte skal være ubagt!!. Afkøles let inden de befries for form og bagepapir.

Citronsorbet:

Du skal bruge:

2 dl Citronsaft
½ dl Appelsinsaft
1½ dl Vand
170 g Sukker
1 Æggehvide

Vand og sukker opvarmes i en gryde og koger på lavt blus i ca. 2 minutter. Blandingen afkøles.

Citron- og appelsinsaft røres i sukkerblandingen.

Æggehviden piskes stiv, og røres i umiddelbart inden blandingen hældes i ismaskinen.

Røres/indfryses ca. 40 minutter i ismaskine, og skal herefter i fryser, hvis en helt fast konsistens ønskes.

Desserten er serveret m. de fyldte chokolader længere nede på siden, blot med skallen fra en halv citron i trøflen.

Jul og nytår 100

Müsli, mums…

Müsli smager godt, og er en god start på dagen.  Morgenmad bør ikke indeholde over 10% sukker, og det overholder denne opskrift. Mange mennesker mener at kanel mindsker lysten til sukker, så det er også godt at få fra morgenstunden.

Det skal du bruge:

  • 1 dl tørrede abrikoser
  • ½ dl tørrede æbler, svesker eller mango
  • 1 dl tørrede bananskiver
  • 1/4 dl mandler
  • 1/4 dl valnødder
  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl valsede bygflager
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 1 spsk. sesamfrø
  • ½ dl rosiner

Hak tørret frugt og nødder fint.
Hæld dem i en skål med de øvrige ingredienser og bland godt.

Opbevares i en lufttæt beholder.

Müsli

Spaghetti-squash med rødspætte

Mums…

Spaghetti-squash og rødspætte:

  • 1 spaghetti-squash
  • 10 tomater
  • kål
  • 1 rødspætte
  • citron
  • hvidvin

Blend tomaterne, og kog dem til en sauce.
Damp fisken i ovnen med noget citron, hvidvin, salt og pepper, på 180 grader, i ca.  25, tildækket med folie.
Tag spaghettien ud af squashen med en ske, og riv kålen, på et rivejern.

Værsåartig:-)

Tapas

Her er opskrifter på lækre tapas agtige retter:

Snack:

Gulerods og agurke-stave sættes i glas.
I en lille skål kommer du soya, og i en anden sesamfrø.
Dyp i soyaen og så i frøene.

…..

Rugbrøds-knækbrød brækkes ud,
og der smøres ande-rillette på.
Smager også godt med syltede agurker.

…..

Broccoli skæres ud i små træer, og tilfældigt kød, skæres i små stykker.
Bland forskellige friske krydderier, f.eks. oregano, mynte, citronmelise, eller andet.
Blend krydderierne med olie og eddike, og hæld det over broccolien og kødet.

…..

Bag halverede peberfrugt i ovnen, til de er blevet lidt mørke i bunden.
Tag dem ud, og blend dem, med passende fløde (så det smager godt).
Pynt med rødbede saft og friske krydderier.

…..

Skær frisk salat ud.
Skær røget laks ud.
Bland, og hæld kapers over.

…..

Bon appetit!

Lækker salat, god til kylling

Her er et nemt forslag, til hvad du skal spise til kylling.

Salat

Indgredienser:

  • 8 mellemstore tomater
  • 1 agurk
  • ½ glas sorte oliven
  • ½ iceberg
  • 1 håndfuld ribs
  • 5-8 snack gulerødder

Bland det, anret det eller hvad du nu kan finde på. det var i hvert tilfælde en god salat til kylling…

Sund trifli

Her har i en opskrift på en nem, sund og velsmagende dessert! En lækker trifli uden sukker.

Til 2 pers.

Vaniljecreme:

  • 1 banan
  • 1 tsk vaniljepulver
  • evt. 10 cashew nødder

Frugtfyld:

  • 1 håndfuld groft hakkede mandler
  • 1 håndfuld morbær (der kan bruges anden tørret  frugt istedet)
  • Ca. 3 dl lækre bær og frugter, du lige har ved hånden

Blend banan, vanilje og nødder. tilsæt evt. lidt vand.

I de fine glas lægger du skiftevis bær, og vaniljecreme. Pynt evt. fint på toppen. 🙂

Lækkker og sund trifli

Besøg http://miaogeva.wordpress.com/ bare for sjov 🙂

Pirogger – lækker rejsemad

Her er en opskrift på nemt, hurgtigt og lækkert mad til bilturen eller bare til en aften derhjemme.Til 4 personer

Kødsovs:

  • 1 pk hakkekød
  • 1 ds flået tomat
  • Provence kryderi, oregano eller andet
  • salt og peber

Kom olie i en gryde, og brun kødet deri. Put tomatsovsen i og kog lidt. Kom krydderierne i og smag til med salt og peber.

Dejen er den samme som den til grovbollerne længere nede på siden. Rul dejen ud i en cirkel, og kom en skefuld kødsovs på den ene halvdel. Fold den anden del hen over, og tryk i kanterne med en gaffel. Bag dem i 175 grader i 20 min. kan sagtens spises dagen efter, og kan også fryses.

Friskbagte pirogger